Belægningssten i
nye materialer, kvaliteter, dimensioner og farver
Danskerne har taget utroligt godt imod belægningsstenene fra LITHOS natursten.
Det er vi glade for... og stolte af.
Den gode modtagelse hos privatkunder, erhvervskunder og vore forhandlere betyder, at vi kan videreudvikle vort koncept med natursten, der gør en forskel. Vi har allerede rigtig mange spændende nyheder at vise frem. Det gælder materialer, kvaliteter, dimensioner og farver. Og det gælder vort samarbejde med leverandørerne om at sikre gode arbejdsforhold for de mennesker, der bryder og forarbejder belægningsstenene for os.

Travertin
Enkelte sagde, det ikke kan lade sig gøre. Nu introducerer vi også frostsikker travertin fra Tyrkiet, uspartlet vel at mærke. Enkelte vil sikkert sige det samme igen. Men vi har dokumentationen i orden. Teknologisk Institut har testet vore belægningssten til langt over grænsen for barsk, dansk vinter. Vi lagerfører den nye, frostsikre travertin i tre farver. Desuden findes den skåret som trapper i mål som vore øvrige sandstenskvaliteter.
Sandsten
På en netop afsluttet fotosession hos kunder over hele landet har vi konstateret, at der er anlagt fantastisk flotte haveanlæg, terrasser, indkørsler og indgangspartier, hvor vore belægningssten kombineres overbevisende med blomster, træer, buske, terræn og arkitektur. De mange nye fotos er tænkt som inspiration, således at vi kan få overbevist endnu flere tvivlere. De indiske sandsten er som skabt til den danske vinter.

Skifer
En nyhed i vort produktprogram. En nobel sort fra Indien. Skifer er langt mere ensartet i overflade og farvespil end sandsten. Mange kunder har efterlyst valgmuligheden. Vi tog udfordringen op. Og er måske de første herhjemme, der kan tilbyde skifer som belægningssten i så forrygende flot kvalitet.
Se også tillægskatalogerne: skifer og travertin samt nye produkter.
Formater og udskæringer
I hele Europa stiller haveejerne krav om belægningssten i flere formater, andre udskæringer, lækrere kvaliteter, nye farver, en mangfoldighed af materialer... flere valgmuligheder og dermed flere naturlige alternativer til granit og beton.
Hos LITHOS natursten kender vi de nyeste trends. Vi startede med sandsten i det såkaldte arkitektmønster i størrelserne 60 x 40 cm og 60 x 100 cm, og nu introducerer vi størrelserne 40 x 80 cm, 45 x 90 cm samt 1 x 1 meter, hvilket nok med rette kan kaldes Danmarks største størrelse.
Økonomi
Vore belægningssten er alle kalibreret 3 cm i tykkelse og kan derfor lægges rationelt og forholdsvis nemt i sand eller stenmel – præcis som almindelige betonsten. Dermed sparer du dig selv for store omkostninger og en del besvær, når du lægger vore belægningssten.
Kvalitet
Det er basis i alt, hvad vi beskæftiger os med. Derfor rejser vi flere gange om året ud til produktionsstederne i Indien, Brasilien og Tyrkiet for at kontrollere produkternes kvalitet og arbejdsforholdene for de mennesker, der bryder, forarbejder og transporterer belægningsstenene. I vort katalog kan du læse mere om, hvad vi til nu har gjort for at sikre gode arbejdsforhold for medarbejderne hos vore leverandører.
Kundefotos
Brug også et øjeblik på at nyde de smukke fotos, fra et par af vore kunder som viser deres belægning.
Find nærmeste forhandler af natursten og belægningssten.
|