Handelsbetingelser


1. KØB HOS LITHOS NATURSTEN

Der er ikke indgået en bindende købeaftale med LITHOS natursten, før De har modtaget en ordrebekræftelse fra LITHOS natursten.

LITHOS natursten opbevarer ikke selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til kunden.



2. PRISER

Alle priser er inkl. 25% moms og i Danske kroner, hvor intet andet nævnes.

Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser og ved brofaste øer, ekskl. Færøerne og Grønland.

GRATIS FRAGT ved køb for over kr. 7.995,-
ved levering indenfor Danmarks grænser og ved brofaste øer, ekskl. Færøerne og Grønland.


Der tages forbehold for:
• Valutaændringer
• Force majeure
• Leveringssvigt
• Afgiftsændringer
• Udsolgte varer og trykfejl



3. SALG GENERELT

Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris.

LITHOS natursten forbeholder sig ret til at påregne et bestillingsgebyr på DKK 25,00 inkl. moms, hvor bestillingen ikke er foretaget via LITHOS natursten's hjemmeside.

Afhentningsvarer faktureres til den aktuelle pris på bestillingstidspunktet, og prisen ændres IKKE hverken ved prisfald eller stigning.



4. SÆRLIGT OM BUTIKSALG

Butikssalg: Køb som er foretaget direkte på vores lager eller firmaadresse.

Ved butikssalg er der INGEN kontant returret, da man har lejlighed til, at undersøge varen inden overdragelsen/risikoovergangen sker.

Varen skal tilbageleveres i original og ubrudt emballage, da varen efterfølgende skal kunne sælges som ny.



5. LEVERING

Der tages forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos LITHOS natursten's grossister.



6. AFBESTILLINGER

Ønsker De at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske ved, at fremsende en e-mail med mærket "Afbestilling". Her bør bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå.

Har De modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail kan denne returneres til afsender med teksten "Afbestilling! " indsat i emnetekst. Afbestilling bør ske inden kl. 16.00 til LITHOS Natursten samme dag, som bestillingen er foretaget.



7. BETALING

De mulige betalingsmåder er:
• Dankort
• Visa
• Visa Electron
• Maestro  
• Diners Club
• Efter aftale (kun erhverv)
• Handelsfinans

Der er ikke mulighed for forudbetaling, idet kundens retsstilling her, er væsentlig dårligere end ved andre former for betaling.

Betalingsmåde 'EFTER AFTALE' kan kun benyttes af virksomheder og offentlige institutioner, og kun såfremt De i forvejen har opnået en betalingsaftale med LITHOS natursten. Ønsker De en sådan aftale kan det ske ved at sende en mail til info@lithos.dk.



8. REKLAMATIONSRET

Der ydes 2 års reklamationsret på produkter købt hos LITHOS natursten. Forskellen på reklamationsret og garanti kan ses under 'Køberegler'. Er der yderligere reklamationsret eller garanti, vil det fremgå særskilt af fakturaen.

Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.



9. ANVENDELSE AF REKLAMATIONSRETTEN

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles LITHOS natursten inden rimelig tid efter varens modtagelse.

Kunden opfordres på det kraftigste til, at afgive erklæring omkring produktets fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen, idet undladelse kan betyde en forlængelse af afhjælpningsprocessen grundet fejlsøgning. Ved enhver reklamation skal der medsendes digitale billeder af reklamationen.

Varer der ikke indgår under reklamationsretten og/eller modtages uden forsvarlig emballage, vil blive omemballeret og der vil blive opkrævet et beløb svarende til LITHOS natursten’s udgifter til nødvendig og forsvarlig emballering.

Varer der returneres på efterkrav eller som sendes uden porto nægtes modtaget af LITHOS natursten.



10. TILBAGESENDTE VARER SOM IKKE INDEHOLDER FEJL

Ved tilbagesendelse af defekte eller forkerte varer til LITHOS natursten, hvor fejl eller defekt, defineret og angivet af kunden, ikke konstateres, vil varen blive tilbagesendt til kunden inklusiv fragtomkostninger.

Varer bør returneres med en fakturakopi hvor købstidspunktet for det reklamerede produkt fremgår, da varen ellers vil blive henlagt indtil der foreligger fakturakopi og evt. fejlmeddelelse på produktet.



11. FORSVARLIG RETURNERING

Alle produkter, der returneres til LITHOS natursten skal være forsvarligt indpakket. Dette tilsikrer vi ved, at vi kun tager varer retur, som er i hele ikke anbrudte paller.

Der skal på alle produkter, der returneres til LITHOS natursten, på forhånd være en aftale om returnering.



12. ER DU I TVIVL

Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler LITHOS natursten, at De retter henvendelse på info@lithos.dk eller på telefon 97 11 83 93.



13. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE

Der gælder de samme salgsbetingelser som for forbrugere, dog med følgende modifikation:
• Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende
• Der gælder 1 års reklamationsret fra oprindelig fakturadato. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 1 års reklamationsperiode
• LITHOS natursten forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit, indtil den fulde købesum er erlagt
 o Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
 o Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 1% pr. påbegyndt måned.





KØBEREGLER

1. Reklamationsret
2. Garanti
3. Ombytningsret
4. Rimelig tid
5. Formodningsreglen



1. REKLAMATIONSRET

Reklamationsretten er kundens ret til, at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt. Kunden har to år til, at finde fejl eller mangler på varen, som beviseligt er sælgerens ansvar. Bevisbyrden ligger de første 6 måneder hos forhandleren, de efterfølgende 1½ år ligger hos kunden. Reklamationsret er kundens lovfæstede ret.



2. GARANTI

Garanti er en særlig aftale, der indgås mellem køber og sælger. Hvis kunden og sælgeren enes om, at der skal være en garanti på to år for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at bevise, at fejlen skyldes mislighold fra kundens side. Garanti er ikke kundens lovfæstede ret.



3. OMBYTNINGSRET

Forbrugeren kan som udgangspunkt kræve, at få ombyttet en vare i stedet for at acceptere sælgers tilbud om, at få varen repareret. Det var omvendt indtil 1. januar 2002. Der er dog et meget vigtigt forbehold: Forbrugeren kan kun kræve ombytning, hvis ikke kravet påfører sælger uforholdsmæssige omkostninger i forhold til en reparation.



4. RIMELIG TID

I den nye købelov har forbrugeren altid to måneder til at reagere efter, at en fejl eller mangel ved en vare er opdaget. Man betragter således reklamationer inden for 2 måneder, som værende inden rimelig tid og dermed i overensstemmelse med loven. Reklamation kan godt foretages senere end to måneder og stadig være i rimelig tid, men det må antages at høre til sjældenhederne.



5. FORMODNINGSREGLEN

Den sidste væsentlige ændring af købeloven, er den såkaldte formodningsregel, der betyder, at inden for de første seks måneder efter et køb formodes det, at fejlen var til stede ved købet. Rent praktisk betyder reglen, at forbrugerne sikres en lempeligere bevisbyrde inden for de første seks måneder og medfører, at forbrugeren indenfor de første 6 måneder har lettere ved at få varen ombyttet.





FORTRYDELSESRET

1. Den 14 dages fortrydelsesret
2. Sådan returnerer du varen
3. Forsvarlig returnering
4. Er de i tvivl



1. DEN 14 DAGES FORTRYDELSESRET

I forbrugerkøb hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller Internettet har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor varen overdrages til forbrugeren. Skulle købet fortrydes indenfor 14 dage tilbagebetaler vi 80% af varens pris.

Hvis afbestilling sker senere end 24 timer efter ordreafgivelse vil omkostninger til følgende dog blive fratrukket en refusion:

- Kortgebyr, hvis pengene er hævet
- Omkostninger til dækning af arbejdsløn på lageret i forbindelse med reservering
  af varer
- Omkostninger til håndtering af tilbagebetaling
Dette beløb forventes at udgøre kr. 750,- til kr. 1.250,- afhængig af ordrens størrelse

For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til vores vognmand senest 14 dage efter modtagelsen.

Betingelsen for at anvende fortrydelsesretten er, at varen tilbageleveres i væsentlig samme stand, som ved overdragelsen. Hvis varen ikke tilbageleveres i væsentlig samme stand, ansættes varen skønsmæssigt af LITHOS natursten ud fra en mulig salgsværdi.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen venligst returneres i ORIGINAL EMBALLAGE. Manglende ORIGINAL EMBALLAGE medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor De ud fra en vurdering foretaget af LITHOS natursten, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen. I værste fald kan manglende ORIGINAL EMBALLAGE m.v. medføre, at købet ikke kan fortrydes.

Omkostninger ved at sende varen tilbage påhviler forbrugeren.

LITHOS natursten returnerer beløbet inden 30 dage i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 12c.



2. SÅDAN RETURNERER DU VAREN

Returnering af varer kan kun foretages ved forudgående aftale med LITHOS natursten.

Returnering som følge af fortrydelse sker på købers egen regning!

Varer der returneres på efterkrav, sendes uden porto eller uden forudgående aftale nægtes modtaget af LITHOS natursten.



3. FORSVARLIG RETURNERING

Alle produkter, der returneres til LITHOS natursten skal være forsvarligt indpakket.

LITHOS natursten anbefaler, at varen returneres via den vognmand som leverede varen i første omgang. Vognmanden kan bookes gennem LITHOS natursten.



4. ER DE I TVIVL

Såfremt der måtte opstå tvivlsspørgsmål, anbefaler LITHOS natursten, at De retter henvendelse til LITHOS natursten info@lithos.dk eller på telefon 97 11 83 93.





HANDELSBETINGELSER FRA VORT HOVEDKATALOG

... og lidt med småt
LITHOS natursten er naturmaterialer af høj kvalitet. Alle vore produkter er testet hos Teknologisk Institut. Det væsentligste parameter er frostsikkerhed. At de sten, vi importerer og sælger til dig, tåler den barske, danske vinter. Men. Natursten er skabt af naturen på skiftende vilkår igennem mange millioner af år. Det betyder, at ikke to sten er ens i farve og overfladestruktur.

De skal blandes...
Variationen i farve og overfadestruktur fra sten til sten er en ­væsentlig del af charmen ved natursten. Derfor anbefaler vi, at man ved lægning af stenene åbner to-tre paller ad gangen og skiftevis tager sten fra de forskellige paller. Dermed opnår man præcis det smukke og varmt tilstedeværende farvespil, som ­adskiller natursten fra industrielt producerede materialer.

Som eksempel på andre naturligt forekommende forskelligheder kan nævnes, at der i ca. fem procent af den travertin, vi forhandler, vil forekomme huller, der går igennem hele den tre cm tykke sten. Det er ikke en fejl, men et udslag af naturens musi­kalitet, som man bør lytte til og føle sig fortrolig med, før man vælger denne type natursten.

Giv dem tid...
Alle natursten fra LITHOS er kalibrerede. Det vil sige, at stenene er forholdsvis ensartede i tykkelsen – kalibreringen. Dermed kan stenene lægges i sand eller stenmel uden ekstra omkostninger og besvær i forhold til beton- eller granitfliser. Men. Stenene fra LITHOS natursten er ikke støbt i en form, de er skabt af naturen, de er hugget og mejslet i facon af håndværkere, og der kan fore­komme mindre variationer i tykkelsen – kalibreringen.

Når dine LITHOS natursten skal lægges, er det vigtigt, at forarbejdet er gjort på håndværksmæssig vis – nivellering, sand, nivellering, stampning mere nivellering og måske mere sand og mere stampning og mere sand og måske en sidste finish med skovl og lidt fejning med en fjer. Når det er ok, vil dine på under­siden let ujævne LITHOS natursten lægge sig smukt til rette og blive liggende stabilt de næste mange år. Hvis nogle stykker er uartige og vipper lidt... så gi’ dem lige nogle uger til at vænne sig til tanken og forpligtelserne. Som sagt har de eksisteret i al stilfærdighed i millioner af år. De er dygtige til at ligge stille. Men de skal have lidt tid til at sætte sig. Som det hedder.

Tag godt imod dem...
Vognmanden leverer normalt med gaffeltruck, som er omkring 2,20 meter bred. Det betyder, at han ikke kan løfte pallerne med kran ind over hække eller hegn – eller køre gaffeltrucken ind ad stier, som er mindre end to meter brede. Han vil altid forsøge at afsætte varer så tæt på dine anvisninger som muligt, men som basis må du påregne, at pallerne vil stå på fortovet, i din indkørsel eller lign.

Der er flere, end du lige tror...
Vi har altid mere end 10.000 m2 natursten på lager og kan principielt levere fra dag til dag. Desuden kan vi qua vort net af samarbejdspartnere fremskaffe og somme tider ligefrem fremtrylle specielle produkter, som ingen anden importør i Skandinavien har adgang til. Og vi kan få fremstillet specielle udgaver efter dine specifikationer af alle vore mere standardiserede produkter. Leve­ringstiden vil være 6-12 uger. På sådanne specielle ordrer beder vi om et depositum på 25 procent af fakturaprisen inkl. moms.


Hvis noget alligevel er gået galt...
Vi og vognmanden er superomhyggelige, når vi pakker, transporterer og leverer dine LITHOS natursten. Hvis noget alligevel går i kludder, hører vi gerne fra dig inden for 48 timer, især hvis der er noget, der mangler. Du kan ringe og maile døgnet rundt, og du må meget gerne tage et par digitalfotos af problemet. Samtale fremmer forståelsen. Billeder fortæller det, vi ellers ikke kan se.

Send dem hjem eller behold resten...
Har du fået købt for meget, tager vi hele og ubrudte paller retur – du skal kun betale de faktiske omkostninger til fragt og håndtering. Allerhelst vil vi anbefale dig at beholde de sten, der bliver i overskud. Så har du materialer til en udvidelse til næste år, eller når du senere får tid og lyst. Måske en lille hyggekrog for to, måske en bålplads eller en stribe fast flisegrund under brændestablen. Dine LITHOS natursten er mange millioner år gamle. De har tid til at vente lidt på dig.

Årsagen til, at vi ikke tager anbrudte paller retur er udelukkende, at andre kunder stiller de samme krav som du selv ­– ­friske og fejlfri og ubrudte paller med smukke natursten.

Køb en hel contaner fuld eller endnu flere...
LITHOS natursten leveres direkte til vor lagerplads i fuldt lastede og omhyggeligt stuvede containere. Vi sælger gerne disse store partier videre til dig og med betragtelig mængderabat, hvis det passer til dit projekt. Hver container indeholder sten svarende til 320-380 m2. Ring for fast pris og nærmere betingelser ved køb af en hel container natursten frit leveret landfast Jylland, Fyn eller Sjælland.

Alle priser og oplysninger er med forbehold for trykfejl og mellemsalg.
Om Lithos

• Direkte fra stenbruddet til din drømmehave - ingen dyre mellemled.
• Fragtfrit leveret over hele landet - ved køb over 7.995,- dog kun til brofaste øer.
• Natursten skal opleves live - udstillinger over hele landet.
• Danmarks største lager af sandsten.

Vidste du, at med en fuge på 10 mm, så får du faktisk 2-3% mere areal
end du bestiller, når dine fliser er fra LITHOS natursten - GRATIS.


OM COOKIES
SITEMAP

Kundeservice

Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produker kan du kontakte os på: info@lithos.dk eller

+45 97 11 83 93

LITHOS Natursten ApS   |   "Administration" - Gjellerupbakken 6    |   DK-7400 Herning   |   +45 97 11 83 93   |   info@lithos.dk
97 11 83 93